Afslutning på enden af det hele!

Nu er ballonen ved at være feset ud. Det vil sige, at  en epoke er slut. Og jeg glæder mig til den 26. august. Jeg har tilbragt 10 år på den samme skole, og nu er det "finito!" Jeg har i de sidste to år ventet på dette øjeblik hvor jeg ikke behøver at sige til mine kammerater den sidste dag: " Vi ses til næste år." Nej, nu er det slut. Men hvad jeg ikke regnede med dengang, var, at det ville føles tomt. Jeg har ikke mange forventninger til sommerferien, (udover Danmarks største lejr SEE:20:10 :D og at det bliver fantastisk afslappende hos min farmor og farfar ) og når jeg tænker på udvekslingen der starter om præcis 61 dage, har jeg slet ikke fået ind i hovedet at jeg rent faktisk rejser væk i et helt år. 
Men i dag, til min storebrors translokation som student, kneb jeg alligevel en tåre under en af mine højtelskede sange. Ikke mindst fordi at det øjeblik føltes som afslutningen på en epoke som den familie jeg befinder mig lykkeligt i nu, men også fordi jeg selvfølgelig kommer til at savne min tilværelse her i Danmark. 


"Åh, de smukke unge mennesker
Pludselig er de stukket af
som legesyge sommerfugle
den allerførste sommerdag.

Hvad det er de vil med livet
det kan kun de selv forstå.
Da, da, da
Åh, disse smukke unge mennesker
gid de længe leve må!"


- Kim Larsen

66 dage endnu

Der er lige nu 66 dage til, at jeg skal til Canada. Utroligt lang tid først og fremmest. Hele 66 dage skal jeg vente. Og så alligevel er der utrolig kort tid tilbage, når man tænker på, at jeg endnu ikke har fået en værtsfamilie. 

Der er kun en uge tilbage i læseferien, så skifter jeg over i sommerferien. Dejligt ikke at skulle tænke på eksamenerne længere. Nu er der kun én afgangsprøve tilbage; Samfundsfag-eksamen. På mange måder orker jeg virkelig bare ikke at læse op, på andre punkter synes jeg ikke jeg kan tillade mig at lade vær. Mine tidligere karakterer har simpelthen været for gode til, at jeg kan lade vær. Så udover denne blog, har jeg ikke haft gang i så meget andet end bare at læse op. (Jeg var alligevel lige på en kort lejrtur her i weekenden.) Nu gælder det om at stramme sig op og give den den sidste skalde!


Det skal faktisk også lige siges at jeg på foruroligende vis har fulgt med i VM i fodbold. Det er sjovt hvordan patriotismen blusser op i én når man ser en landsholdspiller synge "Der er et yndigt land" eller "Einigkeit, und Recht, und Freiheit." ØH?, er der så mange der tænker når jeg skriver både det tyske og det danske landshold på, men det er altså altid dejligt at kunne holde med to hold, som jeg kan. (Det er dejligt med to slags blod i årene.) Så er der større chance for at ét af dem går videre fra gruppespillet. Så nu gælder det både om at krydse fingre for tyskerne på onsdag og danskerne på torsdag. Ellers er der ikke så meget at opdatere. 

'Allo' informationsmøde

I dag har jeg været til informationsmøde i Tommerup. Jeg fandt endelig ud af, hvorfor søren jeg ikke skulle til Århus til informationsmøde, da det jo ikke er særlig langt fra der hvor jeg bor. Det er simpelthen fordi jeg skulle til et informationsmøde hvori deltagerne er 'all-others = allo'. Dvs. dem der ikke skal til USA på udveksling. For mig har det virkelig været en lettelse også at snakke med andre der skal til andre lande end USA og så mødte jeg nogle af de få fra min kulturweekend der heller ikke skulle til USA.

Men så gik der også en skummel sandhed op for mig: Jeg var den eneste der skulle til Canada med YFU-Danmark! Arg! Så det vil med stor sandsynlighed betyde, at jeg skal rejse alene fra Paris til Toronto. Men heldigvis er der åbenbart også nogen der skal til Paris via Kastrup den samme dag som mig, så nogen skal jeg da heldigvis følges med noget af vejen!

Dagen startede ud med en kort velkomst og en masse informationer til både mine forældre og mig. Det handlede meget om YFU's regler med hensyn til forsikring, visum og rejsen. Derefter skulle dem der skulle til Latin/Sydamerika, Canada og Sydafrika over i Tommeruphallen hvor vi fik snakket med en returnee om, hvordan det har været at være på udveksling i det pågældende land. Fordi jeg er den eneste der skal til Canada, fik mine forældre og jeg æren af at have vores helt egen returnee der havde rejst til Canada, som kun vi skulle snakke med.

Efter det skulle forældrene igennem en masse forældrecases, og hvor vi unge skulle snakke om nærkultursforskelle og om Albatros. Jeg vil ikke ødelægge alt og fortælle om, hvad Albatros er, for det er nemlig en overraskelse for de kommende YFU-udvekslingsstudenter, der muligvis vil læse denne blog! Jeg kan ikke sige andet end at det er spændende!

Til sidst var der lidt hygge udenfor i det gode vejr hvor jeg fik muligheden for at snakke lidt med de venner jeg har fået på kulturweekenden som også skulle afsted til andre lande end USA. Det har virkelig været en dejlig dag, og på vejen hjem tog mine forældre og jeg et smut forbi Ejer Bavnehøj og Ry.

Velkomstbrev

Jeg har efterhånden ventet i lange tider på et brev fra YFU, og så kom det endelig i fredags. Desværre ikke med oplysninger om min værtsfamilie, men der kom et velkomstbrev fra YFU Canada. Jeg er egentlig bare glad for stadig at vide at jeg er 'inde i systemet.' Man kan jo blive lidt urolig når man ikke har fået sin værtsfamilie endnu.

I velkomstbrevet er der uendelig mange oplysninger. Oplysninger om hvornår og hvordan jeg skal søge visum, om hvilke ture YFU Canada arrangerer for mig imens jeg er i Canada (jeg skal på hundeslædetur!) og hvordan skolerne er i Canada. Jeg blev lidt forbavset da det gik op for mig at der rent faktisk var en stor sandsynlighed for at jeg skulle gå med skoleuniform. Men det må man jo tage som det kommer!

Men nu er jeg sådan lidt i chok! Der er mange ting jeg ikke har fået forberedt endnu, men hvad har man da ellers sommerferien til? Det skal nok klares!

Eksamenstid/ læseferie

Ahh! Der er nu ikke noget som læseFERIE. Det har denne første uge været meget stressende, men det lønner sig da vist tydeligvis også. Nu er der hele to uger til den næste eksamen i dansk. Jeg har nu planlagt det sådan at jeg ikke vil læse frygtelig meget op til dansk, når vi alligevel har synopseprøven. Mine bekymringer gælder mere samfundsfag! Men to uger kan alligevel ikke udfyldes af konstant læsning, så nu gælder det bare om at slappe af og nyde det gode vejr imens man kan! Så kan vi vente med læsningen til regnen kommer!

Jeg har nu også en masse tid til overvejelse. Jeg ha nu næsten lavet min scrapbog færdig, jeg er næsten stolt over den som om det var et kunstværk!

Og så er der infodag på søndag, jubii!

Hvorfor søren valgte jeg Canada?

Det er egentlig også en underlig ting. Jeg har efterhånden tit blevet spurgt hvorfor jeg valgte netop Canada som destination. Specielt fordi Canada ligger så tæt op af USA og 'minder så meget om USA.' Og jeg vil tro der egentlig er ret mange svar.

Canada er et sejt land. Det er verdens største multikulturelle samfund. Provinserne, byerne og områderne er opkaldt enten efter noget indiansk eller efter det sprog, som der herskede mest af ude omkring i kolonierne. I Canada står mange på ski. Canada er en velfungerende velfærdsstat! Og så har jeg familie i Canada som jeg gerne vil besøge mindst én gang i mit liv.

Og så havde jeg lyst til at prøve noget, som jeg måske vil blive overrasket over. Noget som jeg måske ikke havde forventet. Canada er et af de lande der altid har fascineret mig allermest. Jeg har 5 tykke bøger på værelset om Canada. Grunden til at dette land er så spændende, må være naturen og det multikulturelle liv i Canada. Jeg har fået meget at vide fra min grand-grand-grandkusine i Canada, og nu glæder jeg mig bare endnu mere.

- Det bliver for vildt! :)