"The only good thing to do with good advice is pass it on; it is never of any use to oneself."— Oscar Wilde

Saturday 5 June 2010

Velkomstbrev

Jeg har efterhånden ventet i lange tider på et brev fra YFU, og så kom det endelig i fredags. Desværre ikke med oplysninger om min værtsfamilie, men der kom et velkomstbrev fra YFU Canada. Jeg er egentlig bare glad for stadig at vide at jeg er 'inde i systemet.' Man kan jo blive lidt urolig når man ikke har fået sin værtsfamilie endnu.

I velkomstbrevet er der uendelig mange oplysninger. Oplysninger om hvornår og hvordan jeg skal søge visum, om hvilke ture YFU Canada arrangerer for mig imens jeg er i Canada (jeg skal på hundeslædetur!) og hvordan skolerne er i Canada. Jeg blev lidt forbavset da det gik op for mig at der rent faktisk var en stor sandsynlighed for at jeg skulle gå med skoleuniform. Men det må man jo tage som det kommer!

Men nu er jeg sådan lidt i chok! Der er mange ting jeg ikke har fået forberedt endnu, men hvad har man da ellers sommerferien til? Det skal nok klares!


3 comments:

  1. Sådan en kuvert fik jeg også i weekenden, bare fra Explorius og med oplysninger om visumansøgning osv. angående USA. Det er dejligt endelig at få nogle papirer, så man ved, at man rent faktisk er 'inde i systemet', som du skrev ;)

    Ak ja, nogle af os må stadig gå og vente på vores værtsfamilier i spænding. Men i det mindste har vi stadig det bedste ved ventetiden til gode- de andre har kun afrejsedatoen at vente på :P

    Har du tænkt over hvilke gaver, du vil tage med til din værtsfamilie? Jeg er lidt i tvivl om, hvad der repræsenterer Danmark bedst - måske noget lakrids? xD

    ReplyDelete
  2. Jeg har stadig ikke fundet ud af noget om gaverne, men jeg ved da at jeg vil tage en scrapbog med som jeg kan vise. Det er helt sikkert. Lakrids tror jeg er en god idé. Jeg har overvejet at tage noget tysk med, fordi min mor er fra Tyskland. Så for min værtsfamilie bliver det nok en blandet dansk/tysk-oplevelse. Ellers tror jeg også rugbrød er en god idé. Jeg har også planer om at lave risalamandé til jul... :) Jeg synes bare du skal tage det med, du selv synes danner de bedste rammer om Danmark. Det gør jeg i hvertfald. Og der er simpelthen så mange muligheder!

    Tak for kommentaren - jeg vil nu også se at blive en stalker af din blog ;)

    ReplyDelete
  3. Hvis du da har en ? Hvis du har, vil du så ikke lige sende et link?

    ReplyDelete